Faciliteter, lån & leje

Hvilke faciliteter kan du låne og leje på Kulturkasernen - og hvad skal du især være opmærksom på?

Kulturkasernen er placeret i den bygning, der hedder "Kostforplejningen" på Holbæk Kaserne - desuden er Eksercérhallen også en del af Kulturkasernen.

Kulturkasernen råder over fleksible lokaler og faciliteter, der er anvendelige for det frivillige kulturliv i Holbæk, og hvor brugergrupper har mulighed for at reservere rum og lokaler efter det behov, de måtte have for disse funktioner.

Lokalerne reserveres ved henvendelse til Kulturkasernens kontor.

Procedure

Den sædvanlige procedure er, at der foretages en generel lokalereservation for en hel sæson (deadline 1. april) - og at de brugergrupper der er repræsenteret i Kasernerådet, har første-ret.

Det vil sige at brugergrupperne i Kasernerådet alle afleverer deres lokaleønsker for en hel sæson (fra 1. august til 31. juli) og at de indplaceres i Kulturkasernens kalender. Først derefter har andre mulighed for at reservere lokaler.

For at komme i betragtning til at bruge Kulturkasernens lokaler, skal man være en forening (eller være på vej mod at blive en forening), en organisation eller en institution. Den aktivitet man ønsker at have på Kulturkasernen, skal være af såvel kulturel som offentlig karakter.

Begræsninger

På grund af stor søgning må vi desværre prioritere i tilgangen af brugere i henhold til Kasernerådets indstilling (se retningslinjer for booking).

Kulturkasernen kan IKKE lånes eller lejes til private arrangementer!!!

Bemærk Holbæk Kommunes administrationsgrundlag, hvor der bl.a. står:

"Til interesseorganisationer, private- eller lukkede foreninger med begrænset medlemstilgang, f.eks. vandværksforeninger, grundejerforeninger, boligforeninger, andelsboligforeninger og lign. stilles offentlige lokaler ikke gratis til rådighed."

Online lokalekalender

Nedenfor kan du se online kalendre for alle lokalerne på Kulturkasernen

Booking

Retningslinjer for booking af lokaler på Kulturkasernen

Udlejning

Retningslinjer for udlejning af lokaler på Kulturkasernen

Lys, lyd & teknik

Information om lys, lyd og anden teknik på Kulturkasernen - primært omhandlende Teatersalen

Produktionsmanual

Alle, der producerer i salen skal være bekendt med manualen og producere i overensstemmelse med den


Feedback

Sidst opdateret

30.09.2016

Ansvarlig redaktør

Jens Albagaard

Find vej